Det moderne fællesskab i historiens vingesus

Projektet handler om at gentænke det gode samspil mellem herregården og det omgivende lokalsamfund.

 

Nørre Vosborg har sammen med borgere, foreninger og virksomheder i Vemb i 2019 søsat projektet ”Det moderne fællesskab i historiens vingesus”.

Projektet handler om at gentænke det gode samspil mellem herregården og det omgivende lokalsamfund.

Sammen vil vi finde ud af, hvordan Nørre Vosborg i samarbejde og samspil med lokale ildsjæle fra Vemb kan være med til at udvikle og facilitere aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre i lokalområdet.

Herregårde som Nørre Vosborg har op gennem historien skabt arbejdspladser til landarbejdere, tjenestefolk og håndværkere, og Nørre Vosborg er ingen undtagelse.

Samtidig er Vemb som alle andre mindre bysamfund afhængig af de fællesskaber, som opstår på kryds og tværs i byen. Det er fællesskaberne, der bærer og udvikler byen.

”Det moderne fællesskab i historiens vingesus” er et udviklingsprojekt, der skal gentænke det lokale fællesskab, som Nørre Vosborg har været en del af gennem syv århundreder.

Projektet er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landistrikterne og Den Lokale Aktionsgruppe, LAG.

 

Hvad skal der nu ske?

Der skal ske alt det, som vi i Vemb ønsker, der skal ske. Hjemmesiden her er et af de første skridt til at samle og synliggøre de mange aktiviteter i Vemb og på Nørre Vosborg. Ikke mindst den fælles kalender er med til at gøre det nemmere for alle at følge med i den gode udvikling og melde sig på banen til så meget som muligt.

Vemb har det hele

Oplev historien i Vemb

Vemb og Nørre Vosborg fortæller mere end 800 års spændende historie, der er levende den dag i dag.

Oplev naturen

Naturen tæt på hav og fjord og den lakserige Storå er noget helt særligt. Her er naturoplevelser ad libitum.

Spisesteder og overnatning

I Vemb er der flere muligheder for kulinariske oplevelser helt ud over det sædvanlige.

Bo godt i Vemb

Dagplejere, børnehave og skole. Vemb har alt det, som den moderne familie har brug for til det gode familieliv.

Her kan du se de boliger, der er til salg i området.